
Efterskoleholdet L22
En del af DGI Landsstævne
DGI Landsstævne var planlagt til sommeren 2021, men er på grund af Corona blevet udskudt til 2022. Svendborg er fortsat værtsby for DGI Landsstævne. Landsstævnet er Danmarks største idrætsfestival. Hvert fjerde år strømmer tusindvis af aktive danskere til en ny værtsby, der kan præsentere et væld af idrætsaktiviteter, fællesskab, fest og farver. Det forventes, at Landsstævnet i 2022 vil tiltrække 25.000-30.000 deltagere.

Interview med Martin og Ditte
Film fra lærerkursus 2021
Efterskoleholdet 2017
Film fra lærerkursus 2022
EFTERSKOLEHOLDET
Efterskolerens deltagelse i Landsstævnet udgør til sammen Efterskoleholdet. Alle deltagende elever medvirker i det store show, som Efterskoleholdet præsenterer på stadion tre gange under Landsstævnet. Der ud over er det muligt at deltage i mange andre aktiviteter. Læs mere under aktiviteter.

FORMÅL
Formålet med Efterskoleholdets deltagelse i DGI Landsstævne 2022 i Svendborg er, at eleverne får en unik mulighed for at forlænge efterskoleopholdet med en uge fuld af ekstraordinære oplevelser i et fællesskab på tværs af skoler, interesser, foreninger og generationer. Deltagelsen skal samtidig vise efterskolens mange kvaliteter og mangfoldighed i en folkelig sammenhæng.
Organisation
At skabe et landsstævne er i sig selv en kæmpe opgave, men også efterskolernes deltagelse, som forventeligt vil være knap en tredjedel af det samlede landsstævnes deltagere, er en stor opgave. Derfor er efterskolerne også tæt bundet sammen i et fælles sekretariat med DGI og Svendborg kommune, ud fra ambitionen, at skabe et sammenhold og en opbakning både før, under og efter Landsstævnet. Det skal vi gøre sammen.


Landsstævnesang
Efterskoleforeningen og DGI er gået sammen om en sangkonkurrence til landsstævnet 2022.
‘Mildere end før’ er titlen på den nye landsstævnesang, og den er skrevet af Vicki og Emil Gemmer Schultz.
Vindersangen er fundet blandt 102 spændende og udtryksfyldte sange. Lyt til sangen til venstre herfor, og læse mere HER
60 skoler er nu tilmeldt Landsstævenet 2022
FORVENTNINIGER TIL SKOLER
Efterskoleforeningen har opstillet en række forventninger til deltagende efterskoler som ligger til grund for deltagelse i stævnet.
KOMMISSORIUM
Efterskoleforeningen har fastsat et kommissorium for efterskoleholdets deltagelse i DGI’s landsstævne.
Historie
Det første efterskolehold blev til i efteråret 1984 på initiativ fra efterskoler. Hensigten var at samle et efterskoleholdet var dengang som nu at vise efterskolernes gymnastik for de mange DGI-deltagere, men samtidig give eleverne en ekstraordinær gymnastiskoplevelse.
Ni gange har efterskolerne været repræsenteret ved DGI’s Landsstævne, og alle gange har det været en meget stor oplevelse og succes for elever, ledere, publikum og ikke mindst en markant profilering af skoleformen.