Info til eleverne
Vi har samlet en række praktiske informationer nedenfor, som forhåbentligt kan være med til at give svar på nogle af de spørgsmål, som rejser sig i forhold til deltagelse på Efterskoleholdet til L25. Har du som deltager eller forældre spørgsmål til deltagelsen, bedes du rette henvendelse til den efterskole, du deltager igennem.
Forudsætninger for deltagende elever
- Som elev skal du have stor lyst til at deltage både i forarbejdet og i selve stævnet – og være bevidst om, at deltagelsen til tider kræver overskud og ”gå-på-mod”.
- Det er obligatorisk at deltage på de forudbestemte samlinger.
- Eleverne bor og er sammen med Efterskoleholdet under hele arrangementet.
- Eleverne er værdige repræsentanter for efterskolerne gennem færden/væremåde/opførsel.
- Indtagelse/besiddelse af alkohol og euforiserende stoffer under såvel træningssamlinger som stævne er uforeneligt med at være med på holdet.
- Som forældre skal du/I skal skriftligt acceptere dit barns deltagelse på holdet både mht. økonomi og ovennævnte krav for deltagelse.
Information
Mad
Al mad er med i prisen for efterskoleelevers deltagelse i landsstævnet. Hal 4 i DGI Huset i Vejle bliver Efterskoleholdets spisesal. Der kan spise 2.000 personer ad gangen. Alle Efterskoleholdets måltider indtages i Hal 4 på nær enkelte måltider, der udleveres som madpakker. Sammen med tilmeldingen bliver der mulighed for at vælge gluten og/eller laktosefri, vegetarisk og spiser ikke svinekød som specialkost. Menuen er besluttet og du finder den her.
Tilmelding
Tilmelding til Efterskoleholdet er lukket. Der var deadline d. 31.10.24.
Handelsbetingelserne for Efterskoleholdet er følgende:
Efter sidste tilmeldingsdato er det ikke muligt at melde afbud eller returnere billetten. Da det er et idrætsstævne, kan man mod indsendelse af lægeerklæring melde afbud og få pengene retur i forbindelse med skader, sygdom eller død i nærmeste familie.
Efter d. 01.02.2025 kan det fulde beløb ifbm. lægeerklæring dog ikke tilbagebetales pga. forpligtigelser overfor eksterne leverandører.
I Efterskoleholdets kommissorium fremgår følgende:
- ” Framelding efter sidste tilmeldingsdato er ikke mulig og indbetalte beløb fra elever og skoler tilbagebetales ikke.
- Mod indsendelse af lægeerklæring kan man melde afbud og få pengene retur i forbindelse med skader, sygdom eller død i nærmeste familie. Efter d. 01.02.2025 kan det fulde beløb ikke tilbagebetales pga. forpligtigelser overfor eksterne leverandører.
- Hvorvidt den enkelte skole vil tilbagebetale beløb, såfremt en tilmeldt elev afbryder efterskoleopholdet eller af anden årsag ikke kommer med til landsstævnet, er op til skolen. Det er skolen (ikke Efterskoleforeningen), der afholder udgiften.”
Indkvartering
Alle deltagere på Efterskoleholdet indkvarteres på skoler og ungdomsuddannelser i Vejle. Indkvarteringen foregår skolevis, så man kommer til at bo sammen med elever fra egen skole i landsstævneugen. Ved landsstævnet 2025 i Vejle har vi prioriteret, at alle elever fra Efterskoleholdet kommer til bo under fast tag og så tæt på stævnecentrum som muligt.
De fleste indkvarteringssteder ligger mellem 0 og 2 km fra stævnecentrum, hvilket defineres som gåafstand til stævnecentrum. Der bliver taget et par indkvarteringssteder i brug, som ligger mellem 2 og 4 km fra stævnecentrum, disse får shuttlebusbetjening.
Pris og betaling
Den enkelte efterskole fastsætter prisen for deltagelse på Efterskoleholdet. Alle deltagere på Efterskoleholdet betaler sammen med tilmeldingen 2.000 kr. til DGI. Den øvrige betaling for stævnet opkræves via den enkelte deltagende efterskole. Spørg din efterskole om den eksakte pris for deltagelse på Efterskoleholdet.
Program
Det overordnede program for landsstævneugen er ved at være klar, du kan se det HER. Der vil forekomme ændringer frem mod Landsstævnet og det endelige program forventes af være klart i starten af juni 2025.
Tøj
Som deltager på Efterskoleholdet får man fælles tøj, som vi skal bruge i forbindelse med det store show. Der bliver mulighed for at prøve tøjet, inden det bestilles på den enkelte efterskole. Bestillingen af tøj kommer til at foregå i slutningen af 2024 og starten af 2025.
Træning
Træningen til det store efterskoleshow starter hjemme på efterskolerne, hvor skolerne hver især træner og gør klar til, at efterskolerne samles til landsstævnet. Alle elever fra alle skoler samles tirsdag d. 27. maj 2025 hos Sportscenter Danmark – Vejen Idrætscenter til fællestræning én gang inden landsstævnet. Dette gælder dog ikke eleverne fra Ollerup og Mellerup, som samles på et andet tidspunkt og øver musik og sang til showet.
Info fra skolerne
Den enkelte deltagende efterskole står for information om deltagelse i landsstævnet. Hvis du skal bruge yderligere information om dine muligheder for at være med på Efterskoleholdet, skal du spørge din efterskole.